... hvordan nogle er i stand til at udtrykke sig på en måde, så deres kloge, usædvanlige, overraskende eller måske mærkelige tanker kan forstås af os andre. Så vi - måske med glæde eller taknemmelighed - kan lade os inspirere os af dem. Herunder har du nogle eksempler.
Ajourført 18.11.2020
"Vi er jo gamle og lever ikke så længe endnu, så hvis vi skal nå at overlevere al den klogskab, vi har optjent, skal der siges mange sandheder hver dag. Når man er klog, er man også forpligtet til at dele ud af sin visdom. Jeg har et yndlingscitat, ja det er faktisk et af mine egne, jeg citerer nemlig nogle gange mig selv..."
Niels Hausgaard i Ud & Se, november 2019
Tålmodighed er en bedre garanti for resultater på længere sigt end det berømte slag med næven i bordet, som man så ofte højrøstet forlanger ved storsnudede og spidsborgerlige stamborde. Men det er også en kendsgerning, at den, for hvem saglig udjævning og kollegial arbejdsstil betyder noget, til syvende og sidst må erkende, at den, der i den politiske ledelse ikke forstår at forsvare sig i tide, han havner under hjulene.
Willy Brandt i sin bog "Møder og erfaringer", 1976
Jeg er krænket over, at vi hidser os mere op over, at en mand for 10 år siden tog en kvinde på låret end over, at gamle Else på plejehjemmet i Århus ikke bliver passet med kærlighed.
Sognepræst Poul Joachim Stender i "Synspunkt" i Sjællandske 14 oktober 2020
- Manden står i storm uden støvler på, klar til at kaste sig ud fra klipperne, og tænker: 'Så kan det også være lige meget'. Og hvis man ikke har været dér, så kommer man der altså, det kan jeg godt hilse og sige. Jamen det gør man jo. Men så får manden lige den der håndsrækning af kærlighed fra et andet menneske, som gør at du måske lige kommer om på den anden side.
Så man har brug for et andet menneske?
- Ja, er du gal?! Men der er også brug for, at du selv kan give et andet menneske noget, eller at der er mulighed for det.
Steffen Brandt i Ud & Se, februar 2011
Da jeg var en ret lille dreng, gik jeg en dag ned ad barndommens gade, Kronprinsessegade. Der var vejarbejde. Jeg spurgte min far: 'Hvornår er de færdige? Min far sagde: 'Om en uges tid, vil jeg tro.' Så gik det op for mig, at han talte om det konkrete vejarbejde. 'Nej, jeg mener alt vejarbejde, hvornår er alle vejene færdige?' Så sagde han, at det bliver de aldrig. Det slog mig helt ud. 'Er der så aldrig noget, der bliver færdigt?' spurgte jeg. 'Nej, det er der ikke', svarede han. Det var en stor erkendelse. Megen menneskelig aktivitet baserer sig på en forestilling om et endemål. Men vi er altid på vej. Vi bliver aldrig færdige. Det er, hvad man gør på vejen, der tæller.
Jens Olaf Jersild i Ud & Se, marts 2011
AJENS
AJENS Copyright @ All Rights Reserved